Nytårsbrev 2017

Året der gik

Chr. Hansen Fonden

Ved udgangen af 2015 kunne vi overføre kr. 1.901 til FC Roskilde Ungdom, og det vil sige, at foruden de sædvanlige kr. 1.000, som vi tager ud af Flaskekassen, så havde vi suppleret via Johannes Gris med kr. 901. Sidste år sagde vi, at det ville vi prøve at overgå i det følgende år. Ved udgangen af 2016 kunne Flaskekassens kr. 1.000 suppleres med kr. 3.239 fra Johannes Gris, og vores målsætning om at overgå år 2015 blev rigeligt nået. Tør vi mon vove os ud i, at vi endnu en gang vil prøve at overgå dette ? I det forgangne år har vi haft 6 arrangementer

  • Frokost før Vendsysselkampen – 13.03.2016
  • Bus til Fredericia med besøg i Kolding – 22.05.2016
  • Frokost før Skivekampen – 28.05.2016
  • Bus til Helsingør med brunch før kampen – 21.08.2016
  • Bus til Fremad Amager med spisning efter kampen – 13.11.2016
  • Frokost før Nykøbingkampen – 20.11.2016

Økonomi

Klubkassen har ved årets udgang en beholdning på kr. 4.958,14 – jeg skrev tidligere, at kassen var oppe på ca. kr. 5.500, men ved fotosessionen på Vinstuen i december gav kassen et par omgange øl. Herudover er der forudbetalt kontingent på kr. 600,-. FC Roskilde Vores hold sluttede efteråret ganske godt af. Efter en lidt famlende start kom vi stærkt mod slutningen, og efter de 19 kampe, der foreløbig er spillet overvintrer vi på en 3. plads og med 30 point. På hjemmebane har vi spillet 9 kampe, og de har givet 5 sejre, 3 uafgjorte og kun 1 nederlag. På udebane er det ikke helt så godt, og her har de 10 kampe givet 3 sejre, 3 uafgjorte og 4 nederlag. Målscoren er negativ med 24-25, og Skive – der ligger lige efter os på 4. pladsen – har ligeledes negativ score med 23-31, men ellers skal man faktisk helt ned til tredjenederst (Fredericia) for at finde negativ målscore. Foråret starter den 5. marts, hvor vi skal til Gladsaxe for at møde AB, der ligger allersidst med kun 11 point.

Kontingent

Kontingentet er fortsat kr. 150,- pr. halvsæson, og der kan betales kontant til Formanden, via Mobilepay (telefonnummer 2461 7455) eller bankoverførsel til vores konto – 8500 4560196011. Har man ikke deltaget i arrangementer i efteråret og heller ikke betalt efterårskontingent, kan indmeldelse ske på ny med kr. 100,-, der er beløbet for igen at købe sig ind i Flaskekassen. Hjemmesiden Vores hjemmeside er endnu en gang min lidt dårlige samvittighed. Adressen www.flaskedrengene.dk er valid nok, men jeg har en del problemer med at opdatere den, og håber endnu en gang, at den er oppe at køre, som jeg vil have det, så snart vi tager hul på den nye sæson.

Året der kommer

Forårsprogrammet byder kun på 2 udekampe i Jylland, og det er Vejle og Hobro. Vores øvrige udekampe er således på Sjælland og Falster. Vi har ikke lagt os fast på nogle arrangementer, men vi har næsten tradition for et lille arrangement før første og sidste hjemmekamp, og de ligger den 12. marts hvor vi hjemme møder Næstved, og så er sidste hjemmekamp den 21. maj hvor vi møder Fredericia – begge disse kampe er programsat til søndag. Men det vil vi orientere om i det nye år. Efterårsprogrammet 2017 kan vi af gode grunde ikke sige noget nærmere om. Vi ved jo endnu ikke hvilken række vi skal spille i !! Med tak for et godt år 2016 ønskes alle et godt nytår, og vi ser frem til nye oplevelser med fodbolden i 2017.

Formanden